How to guides

Trærens er nøglen til det gode resultat

Den helt rigtige rengøring af trægulve, møbler, træbordplader og interiør er afgørende for det endelige resultat når du skal behandle med olie, sæbe eller bejdse.

Vi kan ikke sige det nok gange. Et grundigt forarbejde betaler sig virkelig. Men vi kender også alle følelsen af, at tiden nogle gange føles knap og vi derfor tyr til kortere processer af og til for at opnå et hurtigt resultat.

Men hvis du gerne vil opnå det flotteste og mest holdbare resultat for dit dyrebare trægulv, dine eksklusive træmøbler, din smukke træbordplade eller lignende, så spring ikke over hvor gærdet er lavest.

Trip Trap Trærens er udviklet til at hjælpe dig med at opnå det bedste slutresultat og du gør dig selv en kæmpe tjeneste ved at prioritere en grundig rensning af dit trægulv og andre træoverflader inden behandling med sæbe, olie eller bejdse.

Se her og bliv klogere på hvilken effekt Trærens har på slutresultatet:

✓  Trærens forlænger træets holdbarhed

Trærens fjerner effektivt snavs, fedt, rester af slibestøv samt rester af træets egen produktion af saft og sukker. Rensen åbner træets porer, så den efterfølgende sæbe, olie eller bejdse trænger bedre og mere dybt ned i træet. På den måde forlænges træets holdbarhed, da træet bliver mere mættet.

✓  Trærens gør tørretiderne hurtigere

Trærens neutraliserer grundigt den naturlige garvesyre, som ligger i øverste lag i træet. Det giver den fordel, at den efterfølgende sæbe, olie og bejdse vil tørre hurtigere, hvorved man opnår den ønskede resistens meget hurtigere end ellers. Garvesyre hæmmer nemlig tørretiden.

✓  Trærens minimerer risikoen for misfarvninger

Træ med meget højt garvesyreindhold, som fx egetræ, er meget følsom overfor misfarvninger. Ved at neutralisere garvesyren ved brug af Trærens, er det muligt at mindske risikoen for misfarvninger i forbindelse med det endelige resultat.

✓  Trærens bidrager til intense farvenuancer og jævn farvefordeling

Brug af Trærens gør det muligt at opnå en mere intens farvning af overfladen, da træet er mere modtagelig over for efterfølgende behandling. Da træets porer er åbne, bliver det nemlig muligt for pigmenterede bejdser, sæber, olier og lakker at trænge dybt og mere ensartet ned i træet, som derved skaber en flot og jævn farvefordeling.

På billedet ses et stykke træ olieret med Trip Trap Køkkenbordsolie i sort. Den mørke del af træet er behandlet med Trærens inden oliebehandlingen, hvorimod den lyse del IKKE er blevet renset inden oliering.

Eksemplet med træprøven illustrerer tydeligt, at trærens åbner træets porrer, som blandt andet gør, at farven fra farvepigmenterede produkter (hvad enten det er olie, sæbe eller bejdse) trænger dybt ned og optages bedre i træet.